Fænomener

Bogen om Badehotellet
Peoples, 2023

Fra og med niende sæson fik jeg lov til at følge optagelserne på nutidens mest populære tv-serie ”Badehotellet” med op mod to mio. seere. Og bogen om seriens tilblivelse udkommer så lige før, danskerne skal se den tiende og uigenkaldeligt sidste sæson. På baggrund af interviews med mere end 40 af seriens skuespillere og filmarbejde fortæller jeg nu historien om, hvordan magien blev skabt. Hovedsporet i historien er krydret med adskillige besøg på indspilningerne af serien, der er mundet ud i en stribe kapitler om, hvordan man rent faktisk laver sådan en tv-serie og ud er også drysset adskillige bokse med masser af små sjove historier om serien.

Køb bogen her

 

De stærke kvinder fra Matador
Politikens Forlag, 2023

Ingen tv-serie betyder så meget for et land og et folk, som Lise Nørgaard og Erik Ballings ”Matador” gør for Danmark og os danskere. På ryggen af en turne bestående af talkshows med Ghita Nørby, Malene Schwartz, Kirsten Olesen og Sonja Oppenhagen om serien, har jeg sammen med Christian Monggaard lavet en samtalebog med de fire skuespillerstjerner, hvor de fortæller om seriens skabelse og samarbejdet med Erik Balling og Lise Nørgaard. Nu kommer alle de sidste hemmeligheder om ”verdens bedste tv-serie” omsider for en dag.

Køb bogen her

 

Huset på Christianshavn
Booklab, 2022

Efter Christian Monggaards bog om “Olsen Banden” og vores begges coffetablebog om tv-serien ”Matador” endevender vi begge nu ”Huset på Christianshavn”. Den danske tv-serie som var starten på den moderne danske tv-seriealder. Mere end 400 sider med ligeså mange illustrationer og baseret på 40 nye interviews og arkiver fra Nordisk Film og Danmarks Radio. Den tredje bog i den såkaldte ”Erik Balling”-trilogi.

Køb bogen her

 

Matador
Booklab, 2020

”Matador” er "verdens bedste tv-serie". Intet mindre. Sammen med Christian Monggaard har jeg skrevet en moppedreng af en coffe-table-bog på 436 sider, og den er fyldt med mere end 300 illustrationer, masser af tekst og grafik for alle pengene. Den er baseret på mere end 40 nye interviews med folkene der skabte serien, ture i arkiver på DR og Nordisk Film og Lise Nørgaard har skrevet et fyndigt forord. Indeholder mange nye perspektiver på serien.

Køb bogen her

 

James Bond 007 – Helte og skurke
Byens forlag, 2015

En gennemgang af historien om James Bond på film gennem mere end 50 år. Et kig på de forskellige skuespillere og et bud på, hvordan Agent 007 od hans modstandere - superskurkene - har udviklet sig gennem tiderne. Har ligesom min første bog om James Bond også vægten på de danske medvirkende som Jesper Christensen, Mads Mikkelsen og Ulrich Thomsen. Og som bonus kommer du med på en tur bag kulisserne til Bond-filmen ”Spectre” i legendariske Pinewood Studios og kom med til en snak med producent Barbara Broccoli.

Køb bogen her