Jacob Wendt Jensen

Journalist, forfatter og foredragsholder

Gennem snart 25 år som journalist har jeg fortrinsvis anmeldt film men også tv-serier, rockkoncerter, bøger og stand-up comedy. Der udover har jeg skrevet baggrundsartikler om alle mulige forskellige afkroge af kulturstoffet i aviser og blade.

Indenfor avisverden har det været BT og Berlingske, men jeg har også leveret stof til fagblade som for eksempel Skuespillerforbindets medlemsblad Sceneliv og Artisten og magasiner som Søndag, IN, ELLE og Euroman for blot at nævne enkelte blandt mange.

I flere år var jeg også korrespondent i Danmark for branchebladet Screen, der har base i London, ligesom jeg i en længere årrække var formand for Danske Filmkritikere. Det er dem, der uddeler Bodil-prisen. Det førte arbejde i filmkritikerjuryer blandt andet på filmfestivalen i Cannes med sig.

Jeg skriver bøger og holder foredrag, og fungerer også af og til som journalist eller vært ved Q and A’s med filminstruktører, skuespillere eller andre kulturpersonligheder.

 

Diverse:

 

Medlem af bestyrelsen i Danske Filmkritikere

Med i juryen bag Nordisk Råds Filmpris

Medlem af FIPRESCI

Medlem af Journalistforbundet

Medlem af Dansk Forfatterforening

 

Uddannelser:

 

Bachelor i Film og Medievidenskab, KUA, 2005.

Journalist, DJH, 1995.

Civiløkonom, AUC, 1988.

 

Født: I get my kicks on route ’66.

Foto: Betina Heisz Elmgren